Apple præsenterer nye produkter – MacBook og Apple watch


Der blev som altid, på Apples Keynote (pressekonference) i går, præsenteret teknologi som bryder grænserne for hvad der tidligere var muligt.

Apples primære fokusområder var:

  • – AppleTv
  • – Research kit
  • – MacBook
  • – Apple Watch

AppleTv

AppleTv er en lille box med et stort potientiale. Selvom AppleTv efterhånden har en del år på bagen og i den periode ikke har ændret sig markant, så bliver den dog stadig mere relevant og mere brugbar, for hver dag der går. Det skyldes det stadig støt voksende udbud af film og tv-tjenester som udbydes igennem AppleTv’et.

Med AppleTv kan du streame populære film, sport og nyhedsudsendelser i HD kvalitet. Men derudover kan du også med et enkelt tryk på din iOS-enheder (iphone/ipad), vise billeder og video som du selv har taget med din iPhone eller iPad, direkte på tv’et i stuen.

Apple afslørede på gårsdagens pressekonference at de inden længe føjer HBO til rækken af medieudbydere med indhold på AppleTv. Desuden argumenterede Tim Cook (Administrerende direktør for Apple) for at AppleTv’et bør være tilgængelig for flere og at det derfor skulle være billigere for forbrugerne at få fingrene i. AppleTv kan nu fåes for 599kr.

Research kit

Apple præsenterede i går en helt ny måde at involvere almindelige mennesker i lægevidenskabelig forskning på. Normalt sender forskere tusindvis af breve ud til folk i håb om at nogen vil deltage i lægevidenskabelig forskning…meget få indvilliger. Apple har sammen med en række forskere nytænkt måden hvorpå der indsamles forskningsmateriale. Argumentet er at du allerede går rundt med et stærkt forsknings-redskab i lommen. De sensorer som en iphone indeholder er blevet så avancerede at de kan kortlægge bevægelse, foretage målinger og optage informationer til videre brug af professionelle forskere. Det er selvfølgelig ganske frivilligt og noget som du aktivt kan vælge til, hvis du har lyst til at hjælpe med at helbrede sygdomme. Apple havde til præsentationen lavet en video som forklarer mere om mulighederne i Research Kit.

MacBook

Apple præsenterede en ny MacBook (en lille og meget handy bærbar computer), og som altid er Apple gået til grænsen af det mulige, for at lave et så lækkert og kompakt produkt som muligt. Som altid, har Apple måttet udvikle helt nye teknologier for at få plads til computerens indvendige dele, i den bare 13,1 mm tykke MacBook. Blandt andet har Apple genopfundet måden hvorpå et batteri ser ud. Apple har lavet batterier som bedre udnytter den ekstremt trange plads og den nye MacBook genererer desuden så lidt varme at en ventilator faktisk er blevet overflødiggjort. Resultatet heraf er en fuldstændig lydløs computer.

Selvom MacBook’en er lille, er Apple ikke gået på kompromis med tastaturstørrelsen. Tastaturet er blevet redesignet og selvom knapperne er blevet tyndere, er den nye MacBook ifølge Apple mere komfortabel, præcis og bedre til at reagere når man skriver. Trackpad’en (musefeltet) er også blevet redesignet og kan nu mærke hvor hårdt du trykker.

Apple Watch

Sidst men ikke mindst blev Apple Watch langt om længe præsenteret og der er ingen tvivl om at Apple er langt foran konkurrenterne indenfor smart-watch markedet. Mange producenter har mere eller mindre taget deres smartphone-software og proppet det ind i et ur. Apple har derimod virkelig gennemtænkt hvad et ur er og hvad et ur skal kunne.

En langt mere uddybende anmeldelse af Apple Watch vil være at finde på AppleAkademiet.dk når vi når lidt tættere på datoen for en dansk lancering af Uret. Indtil da er der en del mere info om Apple Watch her.

Der er desværre ikke ret meget af det som blev præsenteret i går, som pt. kommer danskere til gode. Apple Watch bliver tilgængelig for forudbestillinger fra April, men kun i en begrænset række af lande – og Danmark er ikke ét af dem.

Både uret og MacBook’en skal selvfølgelig nok finde vej til det danske marked og når de gør, skal vi nok informere om det her på siden.

Relaterede artikler

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>