Lær at hente og lytte til en podcast på din ipad og iphone 2


Måske har du hørt at du kan abonnere på radio-programmer og dermed høre programmerne når det passer dig. Måske har du bemærket det lilla podcast-ikon på din iphone/ipad, men ikke turdet trykke på det. Måske har du endnu ikke stiftet bekendskab med podcast.

Uanset hvad, så frygt ikke. Så snart du har læst denne guide eller set vores videoguide ovenfor vil du være klar til at hente og lytte til din første podcast.

Hvad er en podcast

En Podcast er en lyd eller videooplevelser som man kan abonnere på. Det kunne være en lydbog, et radioprogram eller et TV-program. Ofte er det programmer du også vil kunne opleve i radioen på f.eks P4 eller Radio24Syv eller som tvudsendelser på f.eks. DR1. Men mange programmer bliver udelukkende lavet til og udgivet som podcast. Den store fordel for dig som lytter eller seer er at du er 100% herre over hvornår du ønsker at se eller høre programmet.

Okay, hvordan fungerer det så?

Podcast-app’en er det lilla ikon du kan se nedenfor og det ligger som standard på alle iphones eller ipads som har det nyeste udgave af styresystemet installeret. Fra og med ios 8 ligger podcast-app’en standard på alle iphones og ipads.

podcast

iphone/ipad podcast app

Har du ikke podcast app’en liggende, kan du hente den, eller lignende apps i appstore.

Den første side du lander på når du åbner podcast-app’en er ‘Mine podcasts‘. Alle de lyd eller videopodcasts som du inden længe vil begynde at abonnere på, vil i fremtiden være at finde i under menupunktet ‘Mine podcasts’.

Når du abonnerer på en podcast tilføjes de nyeste afsnit eller episoder automatisk, så snart de er blevet udgivet, eller umiddelbart efter de er blevet sendt i radio eller tv, hvis det er programmer som også kan opleves på traditionelle medier.

minepodcasts

Podcast App – Mine Podcasts

Det næste menupunkt hedder ‘mine stationer‘ og her har du mulighed for at lave din egen podcast spilleliste, ud fra de podcasts du abonnere på. Så skal du ud og gå en lang tur, eller på kør-selv-ferie i til Spanien, så kan man på forhånd have valgt ud hvilke podcasts man vil høre og i hvilken rækkefølge.

Menupunktet ‘Udvalgte‘ er hele kataloget over de mange tusinde podcasts som kvit og frit står til din rådighed. Du bliver som standard præsenteret for noget som kunne være interessant for dig og får en oversigt over de nyeste podcasts. Men hvis du trykker på Kategorier oppe i venstre hjørne har du mulighed for dykke ned i lige præcis det interessefelt som tænder dig. Som standard får du vist podcasts i både lyd og videokategorien, men du kan vælge specifikt det ene eller det andet ved at trykke på Lyd/Video i toppen af skærmen.

Menupunktet ‘Populære’ indeholder som navnet antyder de mest populære podcasts pt. Dette vil være et glimrende sted at starte med at hente eller abonnere på sin første podcast.

populærepodcasts

populære podcasts

 

Du er klar til til at høre podcasts

Når du har fundet den podcast du gerne vil høre, kan du vælge at hente og lytte til enkelte afsnit. Dette kan være ganske udemærket hvis bare er nysgerrig efter at vide om det er en podcast der har din interesse. Har podcast’en din interesse skal du derimod trykke på ‘abonner’ og så vil du fremover modtage alle de nye udgaver af denne podcast.

Vær opmærksom på at det både er muligt at streame (dvs. at se/høre podcast’en direkte fra internettet) et program, men det er også muligt at hente podcast episoder ned på din iphone eller ipad. Begge dele kan have sine fordele i forskellige situationer. Du streamer en episode ved at trykke på navnet for den pågældende episode. Ønsker du derimod at hente/downloade episoden, skal du trykke på den lille sky med pilen, ude i højre side.

downloade eller streame en podcast

Streame eller Downloade en podcast

Fordelen ved at streame er at det ikke optager plads på dit idevice, så lider du under pladsmangel kan det være en rigtig god ide at streame.
Fordelen ved at hente podcast-episoder ned på iphonen/ipad’en, er til gengæld at du kan gøre det over det trådløse netværk derhjemme (wifi). Det er ofte billigere end at skulle bruge mobildata på det, og mange mobildata-kunder er også underlagt en max-grænse for hvor mange gigabyte (Gb) de må hente pr. måned, og det max kan man hurtigt nå op på hvis man henter en del videopodcasts.
Skal du til udlandet bør du i langt de fleste tilfælde hente podcast-episoderne ned på forhånd. Det kan blive rigtig RIGTIG dyrt at hente eller streame så snart du er udenfor danmarks grænser, så sørg for at få dem hentet ned på forhånd.

Sidder du tilbage med yderligere spørgsmål, så skriv dem endelig i kommentarfeltet.

Relaterede artikler


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

2 thoughts on “Lær at hente og lytte til en podcast på din ipad og iphone

  • Søren langbjerg

    Hej.
    Jeg har fået problemer med at hente podcast ind på min ipad, efter at have trykket på download skyen siger den forbereder overførsel eller venter. Der sker ikke videre. Kan du måske hjælpe?
    Mvh Søren