iOS 8.3 er nu tilgængelig på iPhone og iPad 3


Ud over rettelser af fejl og forbedring af ydeevne, byder iOS 8.3 på to længe ventede opdateringer: Siri på dansk og et nydesignet og udbygget emoji-tastatur.

Siri

Fra og med i dag vil mange danskere kunne begynde at bruge Siri aktivt i deres hverdag og selvom vi på AppleAkademiet har brugt Siri aktivt gennem lang tid, glæder vi os til endelig at kunne tale dansk til den digitale assistent og få et svar tilbage på dansk. Siri er en stor hjælp når det ikke er muligt at se på eller trykke på iPhones skærm. Under f.eks. køre- eller løbeture kan du sætte aftaler i kalenderen; sende SMS’er; tjekke hvad der går i biografen og meget mere – alt sammen via stemmestyring.

Emoji

Emoji-tastaturet (det tastatur med alle smiley-faces) har fået en ordentlig overhaling. Det er nu muligt at vælge hudfarven på de små smiley’er og sammenlagt er der nu over 300 emoji’s at vælge imellem.

Fejlrettelser

Listen over fejlrettelser er meget lang i denne opdatering og der er stor sandsynlighed for at nogle af de små særheder som din iphone har budt dig, ophører efter installeringen af denne opdatering. Blandt andet er der kommet bedre styr på skærmens evne til at vende sig rigtigt i forhold til om du holder den vandret eller lodret. Der er også blevet rettet en fejl som gjorde at gruppe-imessages sommetider blev delt op i individuelle beskeder. Du kan læse om alle fejlrettelserne ved at trykke på knappen ‘læs mere’ mens du venter på at opdateringen bliver hentet.

Hvis din iPhone endnu ikke har gjort dig opmærksom på at der er kommet en ny opdatering (ved at sætte et rødt 1-tal i hjørnet på ‘indstillinger’-ikonet) kan du selv finde opdateringen under indstillinger>Softwareopdatering

Relaterede artikler


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

3 thoughts on “iOS 8.3 er nu tilgængelig på iPhone og iPad

  • Hans Olsen

    Efter opdatering til 8.3 på min iPad kan jeg ikke længere bruge min gps. Jeg har både copilot, tomtom samt sygic. Så snart jeg taster i programmerne forsvinder de, er der nogen der har en god ide om hvad det kan være, inden opdateringen havnede ingen problemer, da alle tre programmer kørte perfekt, kan man event, tilbagestille til før opdateringen.
    Hans Olsen

    • Jesper Indlægsforfatter

      Er det Bluetooth forbundne GPS’er du har problemer med, for flere har rapporteret at forbindelsen er død mellem Bluetooth GPS’er og iPhone/iPad med iOS 8.3 installeret

      • Hans Olsen

        Det er navigation installeret på iPad,en copilot og sygic fungere ikke, men tomtom har jeg kørt med Idag den virker foreløbig godt nok, mit Bluetooth fungere. Forbindelse mellem iPhone og iPad fungere også fint. Så det er lidt underligt